Tæt Tag Danmark har opdateret sit logo og identitetsprogram. Logoet er en revideret udgave af det tidligere Tag Tag Danmark logo, som igen byggede på det originale Tæt Tag Derbigum koncept-logo med svensk oprindelse.
Navnet er Tæt Tag Danmark og kendemærket findes i formen fra det røde segl, som har været gennemgående gennem tiden. Seglet er simplificeret yderligere i forhold til tidligere varianter og fremstår nu i et helt rent og stramt minimalistisk grafisk udtryk.
“Tæt Tag” står med ektra fed skrift og “Danmark” i mindre fed, hvilket skaber dynamik og giver øget fokus på det vigtigste, nemlig det tætte tag. Skriftentypen er sat i et moderne snit, der har høj læsbarhed og er velegnet til brug i såvel offline som online medier.
Anvendes udelukkende i situationer, hvor det af pladshensyn ikke er hensigtsmæssigt at bruge det normale logo.
Tæt Tag Danmarks brevlinie er opbygget omkring to hovedelementer: Tæt Tag Danmark logoet og entreprenørernes egne kontaktinformationer. Samtidig anvendes også en henvisning til det fælles Tæt Tag Danmark website.